COLLE PICCHIONI
DONNA PAOLA
DONNA PAOLA
119,00 DKK pr flaske ved køb af 6 stk. = 15% rabat
54 in stock
Couldn't load pickup availability
Denne vin er igen baseret delvist på Castel Romani’s hjørnesten Malvasia Puntinata – men nu også kombineret med den franske drue Semillón. Når den sidstnævnte drue vokser i Castelli Romani’s jorde, så giver den vinen en mild, afrundet og teksturrig smag.
Vinen har en klar og strålende strågul farve. Duften byder på hvide blomster, eksotisk frugt og saftig Golden Delicious-æble, suppleret af noter fra den middelhavske macchia og et let balsamisk strejf i afslutningen. I munden opleves vinen med god fylde, flot syre og tydelig mineralitet. En harmonisk hvidvin med medium struktur og elegant balance.
Vinstokkene står i sandet, vulkansk jord, som bidrager med friskhed, mineralitet og et karakteristisk romersk udtryk.
Navnet Donna Paola er ikke tilfældigt – og historien bag er lige så stærk som vinen selv. Vinen er Valerios hyldest til hans bedstemor, Paola Di Mauro, en kvinde med usædvanlig viljestyrke og vision.
I 1960’erne købte Paola et stykke jord i Marino af en fransk kvinde. Hendes drøm om vin på dette sted blev mødt med skepsis fra en lokal landmand, der tørt sagde: “Signora, hvis De mener, De er så dygtig – så gør det selv!”
Paola tog udfordringen op. Hun forvandlede jorden til noget helt særligt og lagde grundstenen til Colle Picchionis vintradition. Donna Paola er en hyldest til hendes mod, stædighed og evne til at se potentiale, hvor andre ikke kunne – og til den sætning, der uforvarende startede et vinhus’ historie.
Vin facts:
|
Producent: |
COLLI PICCHIONI |
|
Type: |
Hvidvin |
|
Drue: |
Malvasia Puntinata & Semillón |
|
Årgang: |
2023 |
|
Produktionsområde: |
Marino, Italien |
|
Højde over havet: |
250 meter |
|
Klima: |
Typisk Middelhavsklimaet med milde vintre, moderat nedbør og varme blæsende somre |
|
Jord: |
Vulkansk med højt indhold af kalium og tuf |
|
Høstemetode: |
Manuel høstning |
|
Lagring: |
6 måneder i ståltanke |
|
Alkohol: |
11,5% |
|
Farve: |
Klar og strålende strågul farve |
|
Parring til mad: |
Fiskeretter, pastaretter med fisk, skaldyr, friterede grøntsager |
|
Serveringstemperatur: |
10º - 12º C |
